I går landede instrukskommissionens delrapport om Den forhenværende integrationsminister Inger Støjberg på det offentlige bord med tilhørende skafot. Og jeg skal da lige love for at den trækker overskrifter og ikke uden grund. Både i optakten, her til morgen og nu, så er såvel partisoldater og politiske modstandere ude med riven. Modstanderne klapper i deres hænder og Tilhængerne af Støjberg anklager f.eks. DR for at være købt af regeringen for at skygge for minkskandalen og en masse andre detaljer. Kønt er det ikke
Instrukssagen er desværre ikke en enlig svale
Der er desværre ikke en enlig svale, at en sag ikke kunne løses hurtigt nok og derfor er der brugt unødigt tid, penge og i nogle situationer er på kant med lovgivningen på noget der kunne været undgået. Hvor det at vise handlekræft er vigtigere end at tænke sig om og gøre tingene korrekt. Oveni er det det utal af projekter, som skriger af ekstremt dårlig styring og til tider af for meget politik og alt for lidt faglighed indblanding.
Her i vores nutid begynder minksagen at tårne sig op, som er tæt beskrevet i de danske medier. Hvor der er et tydeligt billede af at den ene hånd ikke har vidst eller ved hvad den anden har gjort. Hvor der alt tydeligt er lagt pres på medierne for at ændre sprogbrug osv. Der er rigeligt at komme efter her. Corona eller ej.
Flere af Argumenterne for udflytningen af statslige arbejdspladser byggede også på flere fordrejet tal. Bl.a. påstanden om uligevægt imellem statslige jobs fordelt rundt i landet, skulle næsten måles på en guldvægt for at kunne ses. De udskældte rapporter fra Aarhus universitet endnu et eksempel. Den midlertidige politiskole som minimum har kostet danskerne 55 mio. kroner ekstra fordi man ville det politisk fra DF. Selv om Politiet meldte ud at de godt kunne magte opgaven på den gamle politiskole end til den nye skole i vejle kom og at køre. Nedlæggelsen af Radio24Syv og beskæringen af DR som mindede mest om et politisk hævntogt
Under Helle Thorning–Schmidt fik vi DONG sagen og hvad værre end nu, så dukkede der en anden sag op. En sag hvor Statsforvaltningen (nu familieretshuset) flere gange blev bedt om at omformuler deres partsindlæg til den forældreansvarsloven der skulle laves om. Indholdet passede ikke ministeriet. DR
Fogh og Løkke regerings periode havde deres Fokus på SKAT. Hvor man forsøgte at høste en gevinst før man viste om der overhovedet var en gevinst. Der manglede ikke advarsler.
Når man oveni kan se hvor nidkært systemet er over for den almindelige borgere i selv småtingsafdelingen. Hele håndteringen af SKAT kommer alt sandsynligt til at kostet Danmark et ikke ubetydeligt 3 cifret mia. beløb. Og Ikke et ord om Irak krigen.
Lokalt her i Slagelse rumler en sag om en brintbus projekt stadigvæk, for den blev gemt væk med det nye flertal i byrådet.
Bloggen her skal ikke blive til en roman men der er ellers rigeligt med eksempler på at der synes at være dobbeltstandarder.
Politikerlede kommer ikke ud af det blå
Alt dette åbner virkelig op for mange spørgsmål og tanker, som burde være en selvfølge i et demokrati som Danmark. For er det for meget at forlange at dem som er folkevalgt og reelt burde tjene folket, anerkender deres ansvar, når de har et. Hvilket de ofte har.
Jeg kan personligt leve med mange ting og med politiks uenighed og at de tage fejl fordi de brænder for en sag. Hvem pokker har ikke prøvet det. Det er helt menneskeligt og naturligt. Jeg kan tilgive meget.
Men jeg kan ikke undslå mig at se instrukssagen, som et symptom. Uanset hvad, skal der ikke lyves for borgerne, politikerne bør ikke bruge deres positioner til personlige heksejagter på andre. Det bliver først rigtig slemt når vigtige beslutninger bliver taget på et ufuldendt grundlag, fordi man vil noget politisk. Hvis så bare at de medvirkende ville anerkende deres fejl og tage deres ansvar. Fremfor som er mere reglen end undtagelsen. At det er alle andres skyld og det ikke var ment på den måde. Jeg forventer at danske politikere kan håndtere deres ansvar, selv om jeg også ved at det langt fra altid er tilfældet.
Som borger vil jeg være sikker på at det som der meldes ud også er korrekt og ikke bygger på en direkte løgn eller på et ufuldendt grundlag.
Det er ikke svært at forstå danskernes politiker lede i såvel nationalt, regionalt og lokalt. Og jeg kan også forstå at partier har svært ved at få medlemmer.
I virkelighed er der kun ”en” taber og der er os alle sammen. Det er vores sammenhængskræft i vores stamme der dag for dag kommer under et yderligere pres.
